Den fysiske optagelsesprøve

Optagelsesprøven

Selve optagelsesprøven består af 5 led:

1. Varme op
Det første der sker når du kommer ind til prøven er, at vi laver en simpel opvarmningsøvelse for at få din stemme igang og høre dit register.

2. Synge en sang
Du skal vælge en af følgende sange og synge 2 vers udenad:
- I Østen stiger solen op
- Lysets engel
- En yndig og frydefuld sommertid
Det første vers vil være med akkompagnement og 2. vers uden.

3. Gehør
Dirigenten spiller små melodifraser på klaveret som du skal synge efter.

4. Nodekundskab
Du får en ukendt node i hånden og skal synge sangen efter bedste evne med evt. støtte fra klaveret.

5. Korsang
Du skal indstuderet 2. sopranstemmen til Min Jesus lad mit hjerte få, og til prøven skal du holde stemmen alene, mens de andre tilstedeværende sangere synger de andre stemmer. "

Du finder de nødvendige filer ved at trykke HER

Det forventes, at du er velforberedt!
Senest en uge efter prøven får du besked, om du er optaget i koret.

Ved optagelsesprøven vil der være korets dirigent Birgitte Næslund Madsen, en sanger fra Landskoret og evt. 1-2 andre stemmesagkyndige til stede.

Ved spørgsmål eller tilmelding kan du skrive til os på mail: landskoret@gmail.com

Vi glæder os til at høre fra dig!